Reviews of Hotels, Flights and Vacation Rentals
Mediecenter

Newsroom

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Tripadvisor.dk ("Tripadvisor", "vi", "vores", "os") er en onlinetjeneste, der giver brugere ("du/dig") anbefalinger til rejser og rejseplanlægning, herunder hoteller, ferieboliger og andre indkvarteringssteder, rejseguider, seværdigheder og oplevelser, restauranter, flyrejser, krydstogter og meget mere.  Den giver også virksomhederne en måde at få kontakt med de rejsende på. Vores website, mobilprodukter og relaterede applikationer (samlet vores "website") ejes og drives af TripAdvisor LLC.

Når du besøger vores website og anvender vores tjenester, anerkender du, at du har læst og forstået denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger og den indhentning af oplysninger og håndteringsproces, som er beskrevet heri.

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger blev senest opdateret d. 13. juni 2019. Vi kan til enhver tid ændre denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, så kom tilbage med jævne mellemrum for at holde dig ajour.

Oversigt

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver detaljeret vores politik og procedurer i forhold til indhentning, brug og videregivelse af dine personoplysninger.

Vi forstår, at det kræver stor tillid fra din side at udlevere oplysninger online. Vi tager denne tillid meget alvorligt og prioriterer at sikre beskyttelsen og fortroligheden af de personoplysninger, som du giver os, når du besøger vores website eller bruger vores tjenester.

  1. Indhentning af dine personoplysninger
  2. Hvordan bruger vi dine personoplysninger?
  3. Hvem deler vi dine personoplysninger med?
  4. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
  5. Cookies og andre webbaserede teknologier
  6. Dine rettigheder
  7. Hvordan beskytter vi dine personlige oplysninger?
  8. Oplysninger om mindreårige
  9. Eksterne links
  10. Internationale overførsler
  11. Ændringer af denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger
  12. Sådan kontakter du os
     

1.      Indhentning af dine personoplysninger

Personoplysninger betyder alle oplysninger om den enkelte, hvorfra denne person kan identificeres, f.eks. elektroniske adresser, fødselsdato, adgangskode og betalingsoplysninger. Det omfatter ikke oplysninger, hvor identiteten er fjernet eller på anden måde anonymiseret (anonyme oplysninger).

I forbindelse med vores forretningsaktiviteter indhenter og behandler vi personoplysninger på forskellige måder. Vi kan indhente personoplysninger, som du giver os direkte, men vi kan også indhente oplysninger ved at registrere, hvordan du bruger vores tjenester, f.eks. via cookies på dette website. Vi kan også modtage oplysninger fra tredjeparter, som er partnere med os, hvilket er udførligt beskrevet nedenfor.

De personoplysninger, som vi indhenter om dig, kan omfatte, men er ikke begrænset til: navn, e-mailadresse, postadresse, telefonnummer, faktureringsoplysninger, undersøgelsessvar, bookingoplysninger og andre oplysninger, som du muligvis videregiver om dig selv på vores website, samt IP-adresse og webbrowsersoftware. 

Du kan vælge ikke at give os sådanne personoplysninger. Du skal dog give os visse oplysninger om dig selv for at kunne benytte mange af funktionerne på disse websites.   Det er f.eks. kun medlemmer, der kan indsende rejseanmeldelser, deltage i debatfora, sende Tripadvisor-indhold til sig selv og andre på e-mail, læse nyhedsbreve for medlemmer, bruge rejseplanlægningsværktøjer og deltage i undersøgelser, konkurrencer og lotterier. Du skal også afgive visse oplysninger for at kunne stille spørgsmål eller foretage andre handlinger på vores websites. Vi indsamler også personoplysninger af sikkerhedsmæssige hensyn.

  • Oplysninger, som du giver os: som beskrevet nedenfor modtager og gemmer vi alle de oplysninger, som du angiver på vores website eller giver os på andre måder.
     
  • Oplysninger om andre: Det er muligt at indtaste kontaktoplysninger og rejserelaterede oplysninger for andre personer på vores websites. Hvis du foretager en booking på vegne af en anden gennem Tripadvisor, skal du indsende denne persons personoplysninger. Du skal have den anden persons samtykke, før du udleverer vedkommendes personoplysninger til os. Hvis et andet Tripadvisor-medlem giver dig adgang til deres oplysninger igennem en delt booking-, rejseplanlægningsfunktion eller anden lignende tjeneste, bør du behandle disse oplysninger på passende vis.
     
  • Oplysninger fra andre kilder: Vi kan også regelmæssigt indhente oplysninger om dig fra tilknyttede selskaber, forretningspartnere og andre uafhængige tredjepartskilder og føje dem til vores oplysninger om dig. Hvis du f.eks. "klikker dig ind" på Tripadvisor fra en af vores forretningspartneres website, hvor du er registreret, kan denne samarbejdspartner dele de oplysninger, som du har indtastet her, med os, såsom kontaktoplysninger og demografiske oplysninger. Et andet eksempel kunne være, hvis du anvender tredjepartstjenester såsom sociale medietjenester via vores websites, eller før du besøger vores websites, hvor vi muligvis gemmer oplysninger såsom brugernavn og andre oplysninger, som vi indhenter fra disse tjenester i overensstemmelse med den henvisende tredjeparts politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi samarbejder med vores eksisterende partnere og potentielle fremtidige partnere om at forbedre og personligt tilpasse din brug af vores website i henhold til de procedurer, som er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.


Vi har indgået partnerskab med Facebook for at kunne tilbyde personligt tilpasset indhold på Tripadvisor til Facebooks medlemmer. Hvis du er logget på Facebook og Tripadvisor, kan dele af websitet være tilpasset til dig, når du besøger websitet, også selvom det er første gang, at du bruger Tripadvisors website. Vi kan f.eks. vise dig anmeldelser, som dine venner på Facebook har sendt til Tripadvisor, og steder, som de har besøgt. For at kunne give dig denne personligt tilpassede oplevelse giver Facebook os oplysninger, som du har valgt skal være tilgængelige i henhold til dine indstillinger for beskyttelse af private oplysninger på Facebook. Disse oplysninger omfatter muligvis dit navn, profilbillede, køn, dine vennelister og andre oplysninger, som du har valgt at gøre tilgængelige.

Hvis du beslutter dig for at deaktivere personlig tilpasning, kan du gøre det ved først at logge på Facebook og (1) vælge "Rediger din profil" fra rullemenuen "Din Tripadvisor" på siden Medlemsprofil og klikke på "Afbryd forbindelsen" i statusfeltet for Facebook Connect, eller (2) ved at vælge "Forbundne konti" fra rullemenuen "Din Tripadvisor" på siden Medlemsprofil og klikke på "Afbryd forbindelsen" under "Facebook-indstillinger". Du kan også deaktivere personlig tilpasning ved at redigere dine appindstillinger i Facebook. Bemærk, at hvis du har venner på Facebook, der bruger Tripadvisor, har de muligvis også delt oplysninger om dig med os via Facebook. Hvis du ønsker at forhindre denne deling, kan du gøre det ved at redigere dine indstillinger for beskyttelse af private oplysninger på Facebook. Tjek Facebook af og til, da de kan have foretaget ændringer i deres indstillinger og praksisser.
 

  • Automatisk indhentning af oplysninger: Vi indhenter automatisk nogle oplysninger fra din computer eller mobilenhed, når du besøger Tripadvisor. Vi indhenter for eksempel dine sessionsdata, herunder din IP-adresse, den anvendte navigationssoftware og det henvisende website. Vi kan også indhente oplysninger om din internetaktivitet, som f.eks. gennemset indhold, besøgte sider og søgninger. Vi indsamler automatisk denne type oplysninger for at opnå en bedre forståelse af dine interesser og præferencer, for at skabe brugersegmenter (dvs. opdele brugere i grupper baseret på kriterier som f.eks. deres brug af websites og demografi) og for bedre at tilpasse din oplevelse. Vi indsamler også personoplysninger for at beskytte vores website og andre brugere mod misbrug.
  • Oplysninger om placering og andre oplysninger fra enheder: Når du bruger vores website på en enhed, uanset om det er mobilwebsitet eller applikationen, indhenter og bruger vi oplysninger om dig på generelt set samme måde og til stort set de samme formål, som når du bruger Tripadvisor-websitet. Derudover kan vi indhente visse oplysninger om din placering, hvis du har indstillet din enhed til at sende sådanne oplysninger til applikationen via enhedens indstillinger, eller hvis du uploader billeder, der er mærket med placeringsoplysninger. Vi kan f.eks. bruge din placering til at vise dig anmeldelser af hoteller, oplevelser eller restauranter nær dig, når du rejser. Du kan til enhver tid ændre din enheds privatindstillinger for at deaktivere deling af placeringsoplysninger med applikationen og/eller muligheden for at mærke dine billeder med placeringsoplysninger. Bemærk, at hvis du slår deling af placering fra, kan det påvirke visse funktioner i vores applikation eller mobiloplevelsen. Hvis du har spørgsmål om din enheds privatindstillinger, anbefaler vi, at du kontakter producenten af enheden eller din mobiludbyder for at få hjælp.
     

2.      Hvordan bruger vi dine personoplysninger?

Vi bruger kun de personoplysninger, som vi indhenter om dig, til bestemte formål. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, at tilbyde vores tjenester til dig, at administrere din tilmelding og konto, herunder din adgang til og brug af dette websites og at offentliggøre dine anmeldelser, vurderinger og billeder, at administrere og muliggøre bookingforespørgsler og bookinger, at kommunikere med dig om din konto eller brug af vores websites og tjenester, at svare på eller følge op på dine kommentarer og spørgsmål, og ellers yde kundeservice, at meddele dig om ændringer af vores vilkår eller politik om beskyttelse af personlige oplysninger, at bede dig om at skrive en anmeldelse eller deltage i en undersøgelse, at drive og forbedre vores websites og tjenester, at tilpasse din oplevelse på vores websites, at måle din interesse i og forbedre vores websites og tjenester, at give dig besked om kampagner og særtilbud, at give dig mulighed for at deltage i en lodtrækning, konkurrence eller udfylde et spørgeskema, at beskytte dig imod, undersøge og afværge bedragerisk eller forbudt aktivitet, uautoriseret eller ulovlig aktivitet, at administrere og beskytte vores forretning samt at løse tvister og problemer.

Vi bruger kun dine personoplysninger inden for lovens rammer. Oftest bruger vi dine personoplysninger under følgende omstændigheder:

  • Når vi skal gennemføre kontrakten, som vi er ved at indgå eller har indgået med dig.
  • Når det er nødvendigt for vores legitime interesser (eller en tredjeparts), og dine interesser og grundlæggende rettigheder ikke tilsidesætter disse interesser.
  • Med dit samtykke.
  • Når vi skal imødekomme juridiske eller lovmæssige forpligtelser.


Markedsføring

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at drage fordel af de rejserelaterede muligheder på vores websites. En måde, hvorpå vi gør dette, er ved at sende meddelelser via e-mail til dig, som indeholder oplysninger om dine rejserelaterede interesser. Hvis du f.eks. søger efter en flyrejse til New York på vores websites, sender vi dig muligvis en meddelelse via e-mail om flybilletter og rejser til New York eller andre rejsemål. Vi mener, at disse meddelelser via e-mail giver dig brugbare oplysninger om de rejserelaterede særtilbud, som er tilgængelige gennem vores websites.

Du vil modtage markedsføringsmeddelelser fra os, hvis du har givet dit samtykke, hvis du har anmodet om eller købt varer eller tjenester fra os, og hvis du ikke har fravalgt at modtage markedsføringsmeddelelser.

Hver gang du modtager en e-mail af denne type, vil du få mulighed for at fortælle os, at du ikke længere ønsker at modtage dem, eller du vil kunne afvise push-meddelelser i applikationen eller ændre indstillingerne for din mobilenhed for denne type markedsføringsmeddelelse eller -underretning. Du kan afmelde alle disse markedsføringsmeddelelser når som helst ved at klikke på afmeldingslinket, som findes nederst i alle meddelelser, som du modtager fra os, eller ved at besøge centeret for e-mailpræferencer på websitet.

Bemærk, at vi fortsat kan sende dig servicemeddelelser, såsom servicebeskeder og administrative meddelelser om din konto eller transaktionsmeddelelser omkring en af dine bookinger. Du kan ikke afmelde sådanne servicemeddelelser.


3.      Hvem deler vi dine personoplysninger med?

Tripadvisor kan dele dine oplysninger med andre parter, herunder andre koncernselskaber og de typer tredjeparter, der er angivet herunder. Hvis vi f.eks. sælger eller frasælger vores virksomhed eller en del af den, og dine personoplysninger er tilknyttet sådanne solgte eller frasolgte dele af vores virksomhed, eller hvis vi fusionerer med en anden virksomhed, vil vi dele dine personoplysninger henholdsvis med den nye ejer af virksomheden eller vores fusionspartner.

Et andet eksempel: Hvis vi er lovmæssigt forpligtede til at gøre det, vil vi dele personoplysninger for at beskytte vores kunder, websitet samt vores virksomhed og vores rettigheder og ejendom.

Hvis du vælger at oprette en profil på Tripadvisor, vil nogle af oplysningerne i din profil blive offentligt tilgængelige og vil kunne identificeres ved hjælp af dit skærmnavn. Du vil kunne se din profil, sådan som offentligheden ser den. Hvis du vælger at benytte dig af muligheden for at kommunikere med andre medlemmer gennem programmer (f.eks. rejsenetværk og private beskeder), kan andre Tripadvisor-medlemmer desuden kontakte dig ved at bruge Tripadvisor som mellemled. Tripadvisor deler dog ikke din e-mailadresse med andre medlemmer eller viser den offentligt. Alle Tripadvisor-medlemmer kan til enhver tid vælge at slå de funktioner fra, der gør det muligt at kommunikere med andre medlemmer.
 

  • Leverandører, herunder, men ikke begrænset til hoteller, flyselskaber, restauranter, biludlejningsfirmaer, krydstogt- eller aktivitetsudbydere eller bestyrere eller ejere af ferieboliger, som leverer dine rejsebookinger. På Tripadvisor og dennes tilknyttede websites beskrives alle produkter og tjenester, der leveres af tredjeparter, som sådan. Oplysninger, som vi deler med leverandører for at muliggøre bookinger, vil blive behandlet i henhold til leverandørernes gældende politik om beskyttelse af personlige oplysninger, med undtagelse af betalingsoplysninger. Vi deler kun betalingsoplysninger, når det er nødvendigt for rejsebookinger, der er foretaget igennem eller på Tripadvisor, og vi begrænser leverandørers brug af betalingsoplysninger til disse formål. I nogle tilfælde vil vi enten sende din forespørgsel direkte til en tredjeparts website eller sende dine oplysninger via sikker overførsel til leverandøren af rejsebookingen for at fuldføre transaktionen. Bemærk, at leverandøren behandler din betaling, ikke Tripadvisor, medmindre andet er angivet. Du accepterer at skulle gennemgå og være bundet af leverandørens politikker og procedurer, før du foretager en booking gennem Tripadvisor. Vi opfordrer dig derfor til at gennemgå politikken om beskyttelse af private oplysninger, brugsbetingelserne og andre politikker fra andre rejseleverandører, hvis produkter og tjenester du kan købe gennem Tripadvisor. Bemærk, at disse leverandører også har mulighed for at kontakte dig, hvis de har behov for at indhente flere oplysninger om dig eller dine rejseplaner, formidle din rejsebooking eller andre formål, som sker i henhold til de procedurer, som beskrives i deres politik om beskyttelse af personlige oplysninger og brugsbetingelser.
  • Tredjepartstjenesteudbydere, som leverer tjenester eller funktioner på vores vegne, herunder virksomhedsstatistikker, behandling af betaling, kundeservice, markedsføring, PR, distribuering af spørgeundersøgelser eller lodtrækninger og forebyggelse af svindel. Vi kan også give tredjepartstjenesteudbydere tilladelse til at indhente oplysninger på vores vegne, herunder f.eks. oplysninger, som er nødvendige for at kunne anvende funktioner på vores website, eller for at kunne levere onlinereklamer, som er skræddersyede til dine interesser. Tredjepartstjenesteudbydere har kun adgang til og må kun indhente oplysninger, der er nødvendige for at udføre deres funktioner, og de har ikke tilladelse til at dele eller bruge oplysningerne til andre formål.
  • Forretningspartnere, som vi i fællesskab udbyder produkter eller tjenester med. Du kan se, hvornår en tredjepart er involveret i et produkt eller en tjeneste, som du har anmodet om, idet deres navn bliver vist enten alene eller sammen med vores. Hvis du vælger at anvende disse valgfrie tjenester, kan vi dele oplysninger om dig, herunder dine personoplysninger, med disse partnere. Bemærk, at vi ikke har kontrol over, hvordan disse tredjepartsforretningspartnere behandler personlige oplysninger.
  • Andre tredjeparter (herunder informationsmæglere). Vi kan dele brugersegmenter, der omfatter unikke id'er, med tredjeparter, der bruger disse oplysninger til at tilpasse, hvilke reklamer du vil blive vist.
  • Tilknyttede websites. Hvis du er blevet henvist til Tripadvisor fra et andet website, kan vi udveksle de registrerede oplysninger som f.eks. dit navn, din e-mailadresse, din postadresse, dit telefonnummer og dine rejsepræferencer med dette website. Vi anbefaler, at du gennemgår politikken om beskyttelse af personlige oplysninger for det website, som har henvist dig til Tripadvisor.
  • Virksomheder, der hører til vores gruppe. Vi kan dele dine personoplysninger inden for Tripadvisor Media Group samt med vores moderselskaber og med tilknyttede selskaber og websites i ind- og udland. Ved at dele disse oplysninger har vi mulighed for at give dig oplysninger om produkter og tjenester, både rejserelaterede og andre, som kan være interessante for dig i henhold til dine markedsføringspræferencer. I det omfang, at vores moderselskab og tilknyttede selskaber har adgang til dine oplysninger, følger de en praksis, der er mindst lige så restriktiv som den praksis, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. De vil også overholde gældende lovgivning om forsendelse af markedsføringsmeddelelser og som minimumskrav give dig mulighed for at vælge, om du vil fortsætte med at modtage sådanne meddelelser i eventuelle kommercielle e-mails, som de sender. En fortegnelse over Tripadvisor Media Group er angivet i afsnittet "Om os" på vores website.

Vi kan også dele dine oplysninger, hvis vi mener, efter vores eget skøn, at det er nødvendigt:

  • for at overholde legitime og håndhævelige stævninger, retskendelser eller andre juridiske processer, for at etablere eller udøve vores juridiske rettigheder, for at forsvare os mod retskrav, eller på anden måde påkrævet af loven. I sådanne tilfælde forbeholder vi os ret til at fremføre eller frasige enhver juridisk indsigelse eller ret, der er til rådighed for os.
  • for at undersøge, forebygge eller gribe ind over for ulovlige eller formodede ulovlige aktiviteter, for at beskytte og forsvare Tripadvisors, vores kunders eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed og i forbindelse med vores brugsbetingelser eller andre aftaler.
  • i forbindelse med en virksomhedstransaktion som f.eks. frasalg, fusion, konsolidering eller salg af aktiver eller i det usandsynlige tilfælde af konkurs.

Udover som beskrevet ovenfor vil du få besked, når personoplysninger om dig bliver delt med tredjeparter, og du vil have mulighed for at vælge, at vi ikke skal dele sådanne oplysninger.

Vi kan også dele samlede eller anonyme oplysninger med tredjeparter, herunder annoncører og investorer. Vi kan f.eks. fortælle vores annoncører om antallet af besøg på vores website eller om de mest populære hoteller og ferierejsemål. Disse oplysninger indeholder ingen personoplysninger og bruges til at udvikle indhold og tjenester, som vi håber, at du vil finde interessante.

4.      Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer kun dine personoplysninger så længe, som det er nødvendigt for at opfylde formålene, som vi indhentede dem til, herunder med henblik på at opfylde ethvert juridisk, regnskabsmæssigt eller lovmæssigt krav.

For at fastsætte den relevante opbevaringsperiode for personoplysninger sammenholder vi mængden, typen og følsomheden af personoplysningerne, den potentielle risiko for skade som resultat af uautoriseret brug eller videregivelse af dine personoplysninger, de formål, som vi behandler dine personoplysninger til, og om vi kan opfylde disse formål igennem andre midler, samt de gældende lovkrav.

Vi kan opbevare visse oplysninger i en periode efter deaktivering af din konto, for eksempel hvis det er nødvendigt for at opfylde vores juridiske forpligtelser eller for at udøve eller opretholde sikkerheden, for at forhindre svindel og misbrug og for at forsvare eller håndhæve vores rettigheder. Hvis du vælger at deaktivere din konto, vil dine personoplysninger generelt ikke længere være synlige for andre på vores website inden for 30 dage.

5.      Cookies og andre webbaserede teknologier

Vi indhenter oplysninger via cookies og andre lignende teknologier (såsom webbeacons). Cookies er små tekstfiler, der automatisk placeres på din computer eller mobilenhed, når du besøger et website. De lagres af din internetbrowser. Cookies indeholder grundlæggende oplysninger om din brug af internettet. Din browser sender disse cookies tilbage til vores website, hver gang du besøger det igen, så det kan genkende din computer eller mobilenhed og personligt tilpasse og forbedre din oplevelse på websitet.

Du kan finde flere oplysninger om, hvilke cookies og lignende teknologier (såsom webbeacons) vi anvender, i vores politik om cookies.

Du kan også finde flere oplysninger om cookies generelt, herunder hvordan du kan se, hvilke cookies der er installeret på din (mobil)enhed, og hvordan du kan administrere og slette dem på websites, som f.eks. www.allaboutcookies.org og www.youronlinechoices.com/den/

6.      Dine rettigheder

Du kan kontrollere, supplere og opdatere de oplysninger, som du har angivet, ved at gå til afsnittet "Indstillinger" under din konto. Du kan også deaktivere din Tripadvisor-konto ved at kontakte os ved hjælp af de metoder, der beskrives nedenfor.

Hvis du beslutter at lukke din konto, vil vi deaktivere den og fjerne dine personoplysninger. Bemærk, at når din konto er lukket, vil du ikke længere have mulighed for at logge på eller få adgang til dine personlige oplysninger. Du kan dog når som helst åbne en ny konto.

Vi kan tilbyde medlemmer mulighed for at gemme oplysninger, som er relateret til metoden og valget af betalingsmulighed på vores website. Hvis du opbevarer sådanne betalingsoplysninger under din konto på Tripadvisor, vil du kunne tilføje, slette eller ændre disse oplysninger når som helst, når din konto er aktiveret, under Kontoindstillinger.

Du kan ændre dine markedsføringspræferencer når som helst, når din konto er aktiveret, på siden Abonnementer under din medlemskonto.

I overensstemmelse med gældende lovgivning kan du have ret til indsigt, ret til berigtigelse, ret til sletning, ret til begrænsning af behandling, ret til dataportabilitet og ret til at gøre indsigelse. Nedenfor finder du flere detaljer og oplysninger om, hvordan og hvornår du kan udøve dine rettigheder. Vi vil besvare din henvendelse indenfor en måned, men vi har ret til at forlænge denne periode med to måneder.

I overensstemmelse med gældende lovgivning kan du have følgende rettigheder med hensyn til dine personoplysninger:

  • Ret til at få indsigt i dine personoplysninger. Dette giver dig mulighed for at modtage en kopi af de personoplysninger, som vi opbevarer om dig, og for at kontrollere, at vi behandler dem på lovlig vis. 
     
  • Ret til at anmode om berigtigelse af dine personoplysninger, hvis de er forkerte. Du kan også supplere eventuelle mangelfulde personoplysninger, som vi har, under hensyntagen til behandlingens formål.
     
  • Ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger, hvis:
     
    • dine personoplysninger ikke længere er nødvendige til de formål, som vi indhentede eller behandlede dem til
       
    • du trækker dit samtykke tilbage, hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, og ingen andre retsgrundlag findes
       
    • du har indsigelser imod behandlingen af dine personoplysninger, og vi ikke har et tilsidesættende retsgrundlag for behandlingen
       
    • dine personoplysninger behandles på ulovlig vis
       
    • dine personoplysninger skal slettes for at overholde en lovbestemt forpligtelse.
       
  • Ret til indsigelse over for behandling af dine personoplysninger. Vi vil efterkomme din anmodning, medmindre vi har en overbevisende tilsidesættende lovbestemt interesse for behandlingen, eller vi er nødt til at fortsætte behandlingen af dine personoplysninger for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.
     
  • Retten til at begrænse behandling af personoplysninger, hvis:
    • nøjagtigheden af dine personoplysninger bestrides af dig, i perioden indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne er korrekte
       
    • behandlingen er ulovlig, og du modsætter dig sletning af personoplysningerne og i stedet anmoder om, at anvendelse heraf begrænses
       
    • vi ikke længere har brug for personoplysningerne til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares
       
    • du har gjort indsigelse mod behandling, i perioden mens det kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine legitime interesser.
  • Ret til dataportabilitet. Du kan anmode om at modtage de personoplysninger, der har med dig at gøre. Du kan også anmode om, at vi sender disse personoplysninger til en tredjepart, hvor det er muligt. Du har kun denne ret, hvis det angår personoplysninger, som du har givet til os, behandlingen er baseret på samtykke eller nødvendig for at gennemføre en kontrakt mellem dig og os, og behandling foretages automatisk.

Du kan udøve flere af dine rettigheder i afsnittet om personoplysninger under din konto. Hvis du vil udøve dine andre rettigheder, kan du indsende en anmodning ved at klikke her.

Du skal ikke betale et gebyr for at få adgang til dine personoplysninger (eller for at udøve nogle af de øvrige rettigheder, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger). Vi opkræver dog muligvis et rimeligt gebyr, hvis din anmodning er tydeligt ubegrundet, sker gentagne gange eller er for omfattende.

Vi får muligvis brug for at anmode om bestemte oplysninger fra dig for at bekræfte din identitet og sikre din ret til at opnå adgang til dine personoplysninger (eller til at udøve nogle af dine andre rettigheder). Dette er en sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at personoplysninger ikke sendes til en person, som har ikke ret til at modtage dem. Vi kan også kontakte dig for at anmode om yderligere oplysninger i forbindelse med din anmodning for at kunne besvare din anmodning hurtigere.

7.      Hvordan beskytter vi dine personlige oplysninger?

Vi vil have, at du skal føle dig tryg ved at bruge Tripadvisor, og vi bestræber os på at beskytte de personoplysninger, som vi indhenter. Selvom intet website kan garantere for ufejlbarlig sikkerhed, har vi implementeret og vedligeholder relevante fysiske, administrative, tekniske og organisatoriske procedurer for at beskytte de personoplysninger, som du giver os, imod uautoriseret eller ulovlig adgang, offentliggørelse og uforsætlig tab, skade, ændring eller ødelæggelse.

Eksempelvis har kun godkendte medarbejdere tilladelse til at opnå adgang til personoplysninger, og de må kun gøre det i forbindelse med godkendte forretningsfunktioner. Derudover bruger vi kryptering, når vi sender dine personoplysninger mellem dit system og vores, og mellem vores system og de parters, som vi deler de følsomme oplysninger med, og vi bruger firewalls og systemer til registrering af indtrængen til at hjælpe med at forhindre uautoriserede personer i at få adgang til dine personoplysninger.

8.      Oplysninger om mindreårige

Tripadvisor er et website for det brede publikum og tilbyder ikke tjenester, som er henvendt til mindreårige. Vi indhenter ikke med overlæg oplysninger om mindreårige. Hvis en person, som vi ved er under 13 år, sender personoplysninger til os, sletter eller tilintetgør vi sådanne oplysninger inden for en rimelig tidsramme.

9.      Eksterne links

Vores website kan indeholde links til tredjepartswebsites, plug-ins og applikationer. Hvis du besøger andre websites fra linkene på vores website, indhenter eller deler ejerne af disse websites muligvis oplysninger om dig. Disse oplysninger vil blive anvendt af dem i henhold til deres politik om beskyttelse af personlige oplysninger, der kan være anderledes end vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi har ikke kontrol over disse tredjepartswebsites og anbefaler, at du undersøger disse andre websites politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at forstå deres procedurer for indhentning, brug og videregivelse af personoplysninger.

10.    Internationale overførsler

Dine personoplysninger kan opbevares eller overføres til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde til de formål, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Når vi opbevarer eller overfører dine personoplysninger uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tager vi følgende forholdsregler for at sikre, at dine personoplysninger er behørigt beskyttet.

Når vi opbevarer eller overfører dine personoplysninger uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gør vi det i overensstemmelse med gældende lovgivning, og vi vil sikre en lignende grad af beskyttelse af dem ved at implementere passende sikkerhedsforanstaltninger. Overførsler af personoplysninger foretages:

  • til et land, som Europa-Kommissionen har fastslået yder et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse
  • til et land, som ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, men hvis overførsler er blevet underlagt standardkontraktbestemmelserne fra Europa-Kommissionen eller ved at implementere andre relevante grænseoverskridende overførselsløsninger, der yder tilstrækkelig beskyttelse.

Ved at bruge vores tjenester er du indforstået med, at dine personoplysninger kan blive overført til vores faciliteter og de tredjeparter, som vi deler dem med, som beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

11.    Ændringer af denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Tripadvisor kan til enhver tid ændre eller redigere denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi noterer datoen, hvor opdateringer senest blev foretaget i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger nederst på den første side i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, og alle opdateringer træder i kraft, når de offentliggøres. Vi giver vores medlemmer besked om væsentlige ændringer i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger ved at sende en e-mail til den e-mailadresse, som du har angivet, eller ved at offentliggøre en tydelig meddelelse på vores website. Vi opfordrer dig til at vende tilbage til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden for at gennemgå den mest aktuelle version.

12.    Sådan kontakter du os

Hvis du har spørgsmål om eller klager over vores behandling af dine personoplysninger, kan du klikke her. Du kan også have ret til at indsende en klage til tilsynsmyndigheden om måden, hvorpå vi behandler dine personoplysninger. Vi ville dog sætte pris på muligheden for at tage hånd om dine problemer, inden du kontakter tilsynsmyndigheden, så kontakt os venligst først.

Vores kontaktoplysninger er som følger:

TripAdvisor LLC
400 1st Avenue
Needham, MA 02494, USA

Attn: Privacy Officer/Legal Department
E-mailadresse: privacy@Tripadvisor.com

I overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse har vi udpeget en repræsentant i EU. Kontaktoplysningerne til vores repræsentant er:

Tripadvisor Limited
7 Soho Square
London
W1D 3QB
United Kingdom
Attn: Privacy Officer
E-mail: privacy@Tripadvisor.com

Tripadvisor Limiteds rolle er i den forbindelse begrænset til kun at være kontaktperson til spørgsmål om databeskyttelse fra EU-borgere og datatilsynsmyndigheder.  For at undgå tvivl kan Tripadvisor Limited ikke beskæftige sig med anden kommunikation eller juridisk procedure på vegne af TripAdvisor LLC.

Optagelse og overvågning af opkald

Bemærk, at opkald til og fra Tripadvisor muligvis optages. Vi kan bruge optagelserne til at overvåge kvaliteten af vores kundeservice, til overholdelsesformål eller for at bekræfte rigtigheden af de oplysninger, som du giver os, for at forebygge svindel eller til oplæring af vores personale. Vi opbevarer opkaldsoptagelserne, så længe som det med rimelighed er nødvendigt for at udføre sådanne aktiviteter, og derefter sletter vi dem. De personoplysninger, som vi indhenter fra dig under opkaldet, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

©2018 TripAdvisor LLC. Alle rettigheder forbeholdes